De små drømme er også drømme

12. september 2017

Advertisements

FRIHEDEN (efter 1 år på Gladiatorskolen)

Videoen er del 3 ud af 3 om mit forløb på Gladiatorskolens 1-årige forløb.

Mit forløb på Gladiatorskolen (1 år)

Ovenstående er del 2 ud af 3 om mit forløb på Gladiatorskolen.

12. september 2017

Forfatterskolen vs. Gladiatorskolen

Ovenstående video er del 1 ud af 3 om mit forløb på Gladiatorskolens 1-årige forløb.

12. september 2017

#71 af F&F laver en kolbøtte ud af drømmen

brugt til 71 IMG_20161013_0014

Link til nummeret her: https://www.scribd.com/document/358493362/170910-Forventning-Forvirring-71

Efter en pause på fem måneder (reelt set har projektet været ret wonky og afsporet siden december 2016, altså ni måneder) vender Forventning & Forvirring som en jedi (Luke Skywalker (eller det måske for meget sagt)) tilbage!

I løbet af 2017 har jeg skrevet mindre og mindre, hvilket i længere perioder har resulteret i, at jeg slet ikke har fået skrevet noget (en tørkeperiode, eller som-en-mark-at-ligge-brak). Men som Steen Jørgensen fra Sol Sort engang har sagt, er det vigtigt at tage sig nogle pauser undervejs, så nødvendigheden og inspirationen kan vende tilbage. Hvert fald har jeg i løbet af den seneste måneds tid fået tiltagende lyst til at være kreativ, hvorfor jeg også har sat mig mere ned og skrevet udkast og digte og leget mig frem til det ene og det andet. Måske kan det munde sig ud i en re-etablering af F&F som projekt, hvor jeg kan lægge flere og flere numre ud på regelmæssig basis. Eller så forbliver det således, at jeg bare lægger et nummer ud i ny og næ, når det lige passer sammen.
Jeg kan godt føle mig lidt som en fodboldspiller, der har siddet længe ud med en skade (en slags skriveblokade eller mangel på lyst og inspiration) og derfor skal jeg ligesom lige “i form” igen. Det sker ikke alene ved at skrive en helvedes masse digte og udkast, men først og fremmest ved at læse en masse forskellige digte. På det seneste har jeg på en ret ensartet og monoton måde kun siddet og læst ret surrealistiske digte (som altid), hvilket nok ikke rigtig har tilføjet særlig mange nye farver til min i forvejen ret brune og ensidige skrift (åh, sikke et karatespark til mig selv!, åh!), men man skal jo ligesom starte et eller andet sted, og forhåbentlig kan jeg begynde at læse lidt forskelligt.
På min Instagram (jeg havde ellers svoret aldrig at få en smartphone og derfor heller ikke Instagram, men her for tiden eksperimenterer jeg ret meget med bare at eksistere og være menneske og ligesom just go with the flow, hvilket er rigtig forløsende!) lægger jeg sommetider fotos af digte, jeg læser. Det kan måske være en ny (og mere social) måde at læse digte på? Vi får at se!

På det sidste har jeg været travlt optaget af faktisk at være ude og leve mit liv, være et menneske blandt andre menneske, en naturlig del af noget større. Det har været rigtig fantastisk og spændende (de seneste år har jeg nærmest udelukkende bare siddet herhjemme med en kande kaffe og digtsamlinger spredt ud på gulvet, skrivebord og sengen og siddet hver nat og skrevet og læst digte i en ret isoleret og nedern tilværelse, at leve uden håb, i evig længsel, og derfor er det vildt forløsende faktisk at være ude i sollyset, sammen med andre og ligesom lægge poesien lidt til side og fokusere på det egentlige og smukke og vigtige (jeg er nået frem til livet i livet som jeg skrev en profeti om i min digt samling Væk søvngængerne fra sidste år, yay!)). Men jeg kan nu også godt mærke, at det er rigtig lang tid siden, at jeg regelmæssigt har siddet og skrevet digte og ligesom dyrket den side af min lille verden. Nogle gange har jeg tænkt, om jeg overhovedet skriver digte af nødvendighed, eller om det over årene er blevet en overflødig vane? Hvad sker der, hvis jeg ikke skriver et eneste digt i flere måneder? Mister jeg så interessen for at skrive og læse? Har det hele bare været hult og overflødigt og unødvendigt? …
Nej, behovet for at skrive er kun – som en sult eller tørst – blevet større des mere, jeg har afholdt mig fra at skrive, og langsomt, men sikkert har jeg fået flere og flere ideer til digte, historier, projekter, samlinger og alt muligt andet. Nu er jeg ved at få skabt plads og struktur i min hverdag, så jeg igenhar tid til at skrive. Lad os se, hvad det fører med sig!

I øvrigt ville jeg også gerne lave nogle flere videoer, da det er noget, jeg savner, men jeg har – som sagt- været ualmindeligt optaget af faktisk at være ude og leve mit liv og hænge ud med virkelige mennesker og opleve alt muligt. Så selvom jeg har vildt meget på hjerte og meget, jeg ønsker at sige og dele og fortælle om, har der ikke været en eneste dag de sidste måneder, hvor jeg har været alene og haft humør og nysgerrighed nok til at filme og ligesom udforske nogle overvejelser og historier. Men mon ikke videoskabelsen og iveren også vender tilbage, når sol og måne og stjerner og planeter står på lige linje, og tiden er inde.

Lige nu er jeg dog glad for – endelig – at få lagt et nummer af Forventning & Forvirring ud. Endda lige i begyndelsen af en ny årstid, efteråret, som en slags markør for en ny tidsperiode, hvor numre af F&F hyppigere vil blive lagt ud i takt med, at min kreativitet genblomstrer. Forhåbentlig!

Tusind tak til Linn Larsen for – som altid- at give et ansigt til hvert nummer af Forventning & Forvirring! Dine billeder giver mig altid en god summende følelse i kroppen! Jeg er glad for, at vi fortsætter vores fantastiske samarbejde omkring F&F. Første skridt her i begyndelsen af efteråret – og ellers videre frem! Som lysets tulipaner i march gennem mørket! Vinteren kan bare komme an!

Jeg ønsker jer alle det absolut bedste!

Link til nummeret her: https://www.scribd.com/document/358493362/170910-Forventning-Forvirring-71

10. september 2017 kl. 13:24