170310: Døgnrytmeproblemer

Nu har jeg nævnt mine søvnproblemer i nogle af mine videoer og omtalt det som søvnløshed, men efter at have talt med min læge om det, kan jeg forstå, at det ikke drejer sig om egentlig insomni. De to grundproblematikker er, at jeg enten ikke kan sove (om natten) eller, når jeg skal stå op, ikke kan vågne. Derfor falder jeg først i søvn mellem 4 og 7 om natten/morgenen (nogle gange endnu senere, altså, ud på formiddagen) og står tilsvarende alt, alt for sent op. I årevis har det været sådan, at jeg omkring december og januar slet ikke har set dagslys i flere uger, fordi jeg falder i søvn, når solen står op, og vågner, når den er gået ned igen. Det giver mig virkelig en følelse af at stå uden for verden og livet og alting, da dagen føles afsluttet, når jeg som en vampyr står op ud på eftermiddagen (og dybt inde i mørket). I min digtsamling Væk søvngængerne er der et lille digt, der handler om det (apropos vampyr-temaet):

Vampyren

Først klokken 23 slipper søvnen mig
så jeg ser solnedgangen i en video på nettet.

Som om der er en længsel efter, trods alt, at følge lidt med i livets gang, se dagens afslutning, men hele tiden misse det. Samtidig tænker jeg, at en vampyr måske også på sin vis længes efter at se sollys, så det er også en anelse humoristisk, vil jeg mene. Og lidt trist.

Nå, men egentlig bestilte jeg tid hos lægen for at spørge, om jeg kunne få ordineret noget melatonin (kroppens eget søvnhormon, der åbenbart hjælper mange til at falde i søvn), men i den måned, jeg ventede på at komme derned (lange ventetider), fortrød jeg. Jeg har hørt alle mulige skrækhistorier om folk, der bliver afhængige af sovemedicin som en slags junkier. Og samtidig har sovemedicin nogle ret massive bivirkninger (af hvad jeg ved), hvilket vil sige, at man godt bare kan føle sig som en træt og mentalt fraværende zombie, der ikke føler sig særlig nærværende i nuet. Det ville bare være at gå fra én død tilstand til en anden (fra vampyr til zombie, what’s the point?). Derfor fremlagde jeg i stedet mine egne forslag til, hvordan mine søvnproblemer er opstået, og hvad der ville være det mest fornuftige at gøre ved det.

I starten (2007 og frem) handlede nok mest om at være teenager, hvor det pludselig bliver meget interessant at være vågen om natten (det er ganske almindeligt), og sådan har det fortsat frem til 2011, hvor jeg elskede bare at sidde og drikke kaffe og skrive digte (og stå for sent op til HF og få fravær og sådan (men jeg kom godt gennem skoleforløbet anyway)). Siden hen har søvnproblemerne (eller rettere sagt døgnrytmeproblemerne som det egentlig drejer sig om) taget fat. De sidste seks år (siden 2011) har jeg ikke haft noget som sådan at stå op til (ingen skole, universitet, intet arbejde). Hvorfor så stå op klokken 8? Hvorfor stå op overhovedet? Der har ikke været noget ydre pres eller nogen nødvendighed for mig at gå i seng tidligt (fordi jeg anyway ikke har skullet stå op dagen efter), og derfor har min krop langsomt vænnet sig til denne åndssvage døgnrytme, der står i vejen for rigtig meget i mit liv.
For eksempel fik jeg ikke det maksimale ud af mit ophold på Testrup Højskole til kurset TAG&LÆS her i januar, fordi jeg ikke kunne falde i søvn om natten. Og når jeg så endelig faldt i søvn omkring klokken fem, sov jeg så tungt, at det var umuligt at stå op, når vækkeuret ringede, og derfor vågnede jeg først omkring middagstid og senere på ugen omkring klokken 15. På den måde missede jeg rigtig mange spændende foredrag, morgenmad, frokost, kaffepauser og rigtig mange awesome samtaler med awesome mennesker. Og det at tale med de andre kursister var i grunden noget af det bedste ved hele opholdet, synes jeg! Ærgerligt.
Og hver gang jeg har været ude på Gladiatorskolen, har jeg måttet holde mig vågen fra klokken 04:00 til 08:00 (med energidrik og kaffe) for at kunne være vågen og deltage i undervisningen. Derfor har jeg også været mere omtumlet, end jeg egentlig burde. For ikke at tale om, at jeg faktisk har misset enkelte undervisningsdage, fordi jeg bare har sovet til klokken 16 som jeg plejer. Det er umuligt at sætte ord på den nedern mavefornemmelse, jeg står op med, ved bevidsthed om, at jeg har misset så mange gode undervisningstimer, så mange gode læsninger, der virkelig ville kunne hjælpe mig i forhold til mit eget skriveri. Det er som at skyde mig selv i begge fødder og så alligevel prøve at gå en tur. Det sutter røv og gør fucking ondt! Jeg har haft vildt dårlig samvittighed over at svigte mig selv, men også mine medstuderende, jeg har kunnet forstå, rigtig gerne ville have mig med til læsningerne, så jeg kunne tale med dem om deres tekster. Det er sgu ærgerligt på rigtig mange måder, og jeg er pissetræt af det!

Undervejs har jeg gjort mange forsøg på at vende døgnrytmen, men alle er mislykkedes. Som regel prøver jeg at holde mig vågen om formiddagen, ud på eftermiddagen og aftenen. Gerne ved at se en masse film, game et eller andet computerspil eller besøge en ven. Men det er virkelig svært, når hele ens krop skriger på søvn, og man ikke har lyst til andet end bare at sove. Det er en slagsmark at skulle holde sig vågen. Og når jeg så endelig falder i søvn kl. 20:00, plejer jeg at vågne allerede nogle timer senere (klokken 01:00) uden at kunne sove mere. Omkring 4 eller 5 kollapser jeg ind i søvnen (uafhængigt af, hvor meget kaffe eller energidrik, jeg har drukket) og så starter vanvids-cirkusset forfra, og jeg er præcist det samme sted som jeg begyndte. Det er ulideligt!

Engang læste jeg et sted, at det tager cirka tre måneder at etablere en (god eller dårlig) vane, og når man først sidder i vanen, er den rigtig svær at slippe af med. Så tager det endnu tre måneder, hvor man afvænner sig fra noget for helt at blive fri igen. Dette nævnte jeg over for min læge, der havde læst det samme. Derfor vil det sige, at jeg er nødt til at holde en almindelig døgnrytme over en længere periode (mere end tre måneder) uden de store afbrydelser eller afhop for at kunne gennemføre en døgnrytme-ændring. Kunsten er altid at stå op på det samme tidspunkt (mit eget mål for nuværende er 10:00), ligegyldigt om man har sovet otte eller tre timer. Så altid stå op på det samme tidspunkt. Min læge advarede mig også imod at sove for meget, da kroppen slet ikke har brug for det, og man bare går rundt som en zombie. Nogle gange kan jeg godt sove 11-12 timer i træk. Men bagefter er jeg på ingen måde frisk eller frejdig men helt smadret, så det kan jeg godt se pointen i.

Helt praktisk har der også været en massiv hindring i, om jeg har kunnet lave min døgnrytme om eller ej. Og det har været noget så simpelt som et vækkeur. Det vækkeur, jeg har på min telefon, kan ringe på fem forskellige tidspunkter (jeg sætter dem forskudt med 33 minutters mellemrum, så de ringer i løbet af 2½ time). Men lydniveauet er lige så præcist lavt, at jeg godt kan vågne, men uden at føle mig rigtig irriteret eller stresset over det. Til at begynde med. MEN når jeg ENDELIG er ved at blive sur over vækkeuret og vil rejse mig og slukke det, går det på snooze automatisk. Derfor er der reelt ingen “fare på færde” i forhold, og jeg sover bare igennem ringetonerne som det nemmeste i verden.
Jeg har købt rigtig mange vækkeure i tidens løb, men ingen har dem har gjort nogen som helst forskel. Men så slog det mig, at der måske fandtes et program til min computer, jeg kunne bruge. Meget hurtigt fandt jeg frem til følgende: http://freealarmclocksoftware.com/      Og det er fuldstændig perfekt! Jeg har indstillet fire vækkeure til at ringe med en 33 minutters mellemrum, men nu kan jeg vælge, at det skal være en dødsmetal-sang, der spiller (den første, der afspilles, er In Flames og deres Take This Life). Og ellers har jeg også sat nogle motiverende sange ind, jeg kan ligge og lytte til, imens jeg tager mig sammen til at stå op. Når jeg går i seng, skruer jeg så højt op for højtaleren, at når sangen (vækkeuret) kicker in, får jeg nærmest et hjerteslag, rejser mig panikslagen op i sengen og kigger forvirret rundt. Den første morgen, jeg prøvede det, sprang min kat op (hun lå ellers på min mave) og løb fortvivlet ud på gangen. Stakkels kat! Men hold kæft, hvor er det dog effektivt!
Det er underligt, at løsningerne findes så åndssvagt tæt på (bare en google-søgning væk), men bedre sent end aldrig. Nu vil jeg prøve at holde mig til at stå op klokken 10:00 og eventuelt skrue det tilbage lidt efter lidt, så jeg kan få så meget dagslys som muligt og komme af med min vampyr-agtige måde at leve på. Hvis jeg nogensinde kommer til at skrive en selvbiografi, må årene 2011-17 have titlen: “HVORDAN DET FØLES AT VÆRE EN VAMPYR?” … Og årene frem skal have titlen: “HVORDAN DET FØLES AT VÆRE MENNESKE?” … For nu vil jeg udforske livet! I klart sollys!

I øvrigt var det sgu rigtig rart at få talt med en læge om situationen, få et udefrakommende blik på, hvad der sker, hvad der ligger grund for situationen, og hvordan jeg kan komme ud af det. Også bare det at finde ud af, at jeg ikke har søvnløshed, men døgnrytmeproblemer. Der er alligevel en forskel på det ene og det andet. Først når man ved, hvad man står over for, kan man gå i gang med at bekrige det!

10. marts 2017 kl. 13:10

170215: #69 af F&F drikker sine egne tårer

brugt-til-69-img_20161126_0004

Link til nummeret her: https://www.scribd.com/document/339412040/170215-Forventning-Forvirring-69

Halløj verden!

Her er endnu et nummer af mit poesiprojekt Forventning & Forvirring. Den seneste tid har jeg følt en underlig trang til at skrive om kærlighed i et brusende billedsprog, gerne så sentimentalt som muligt. Formen har været prosadigtet, hvilket nok har været inspireret af, at jeg har læst Simon Grotrians fantastisk fine digtsamling Ofelialåger. Jeg tvivler på, at digtene fra dette nummer vil kunne bruges til noget (i forhold til tidsskrifter og manuskripter) fremadrettet, men der er noget over deres form, der nok kan arbejdes videre på. En mutation fra dette til noget andet, til noget tredje, til noget fjerde. Nu publicerer jeg digtene for at give plads på tegnebrættet til en videreudvikling af denne type skrift plus en anden måde at digte på, jeg har kastet mig over. Jeg håber, at nogle af jer har teenagehjerter nok til at kunne få et og andet ud af disse skælvende følsomme digte!

Og tusind tak til Linn Larsen for at låne sit talent til Forventning & Forvirring! Hver forsidebillede er sin egen dør til, hvad der gemmer sig i nummeret, men man kan også sagtens bare stoppe op og kigge på billedet i stedet for at træde ind. Billederne er så awesome, at de får alt andet awesome til at blegne i sammenligning!

Hav det awesome derude!

Link til nummeret her: https://www.scribd.com/document/339412040/170215-Forventning-Forvirring-69

15. februar 2017 kl. 18:15

173101: #68 af F&F læser Spider-Man #31, november 2001

Halløj, verden!

Link til nummeret her: [NUMMERET BLEV KALDT OP FRA LEGEBASSINET D. 15. FEBRUAR 2017]

brugt-til-68-img_20161013_0016

Her er det første nummer af Forventning & Forvirring i 2017 og det 68. nummer af projektet i det hele taget. I det nye år vil jeg, som annonceret, prøve at publicere færre numre for at se, hvordan det påvirker min måde at skrive på.
I forhold til #68 har det betydet, at der er rigtig mange digte til overs som jeg har skåret væk, fordi nummeret ellers ville blive for langt og for svingende kvalitetsmæssigt. Det handler om at gøre omgang så god og koncis som mulig, og derfor er det nødvendigt at være lidt strengere med, hvad der kommer gennem nåleøjet. Samtidig vil jeg dog gerne sikre det sjove og eksperimenterende i projektet, så det hele ikke stivner i konformitet.

Digitale blomster til Linn Larsen, for – som altid- at stå for forsiden af hvert nummer af F&F. Tusind tak! Må kreativiteten være med jer alle!

30. januar 2017 kl. 01:53 [jeg skriver dette dagen før, at blogposten bliver publiceret – for at sikre, at nummeret faktisk bliver lagt ud til tiden!]

Link til nummeret her: [NUMMERET BLEV KALDT OP FRA LEGEBASSINET D. 15. FEBRUAR 2017]

170130: Blog om katte, damp og Eminem

Bloggen lever; jeg kan se, at en del klikker herind hver dag, hvilket virker ret overraskende, da jeg næsten ikke opdaterer siden. Måske burde jeg dagligt lægge nogle sjove billeder ud for at fylde tomrummet med et-eller-andet, men hvis man ønsker søde kattefotos, kan man vel finde dem andre steder. Ej, fuck it, her kommer lige et par stykker:

white-cats-are-beautiful-30-photos-30o-animals-funny-facebookimg

 

For tiden lytter jeg en del til Eminem. Han var en af de første musikere, jeg nogensinde lyttede til, så for mig er det ret nostalgisk at vende tilbage til hans univers og FAKTISK FORSTÅ, hvad han rapper om! Særligt hans første album er virkelig sjov og catchy, og jeg fik ret mange grineflips, da jeg lyttede til sangene, imens jeg lå i sengen og følte mig totalt dehydreret.
Det er en anden ting;jeg bliver dehydreret af at dampe. Det er på grund af ingrediensen PG (som står for Propylene Glycol). Hver dag drikker jeg 3-4 liter vand, men selv i de mængder føler jeg mig voldsomt dehydreret, og den dehydrering gør, at jeg bliver rigtig træt, uoplagt, ligger bare i sengen uden energi til at foretage mig noget som helst.
Derfor har jeg de seneste dage eksperimenteret med rygevæsker (jeg blander selv) og prøvet at dampe 100% VG (indholdet af rygevæske er: PG, VG, smag og nikotin, hverken mere eller mindre (nogen tilsætter dog 10% vodka, så de kan dampe sig fulde, men det siger mig ikke så meget)). Men VG gør, at man bliver snottet og får angstanfald-lignende hjertebanken (heartburn). Samtidig hjalp det ikke rigtig på den slørede virkelighedsopfattelse, jeg går rundt i, hvor alting føles fjernt og distanceret. Som om virkeligheden ikke er virkelighed, men at jeg drømmer eller bare et spøgelse. Sådan har jeg det ret ofte.
Men anyway, er jeg nu gået på kompromis og nået frem til en blanding på 50% VG og 50% PG. Det burde være en meget god balance mellem det ene og det andet (normalt damper jeg 35% VG og 65 PG), og samtidig vil jeg prøve at gå fra 8mg nikotin til 6mg, hvilket er i den lave ende, når det angår nikotin. På længere sigt vil jeg helt holde op med at dampe, men på nuværende tidspunkt er det fint nok at have noget at klamre mig til. Dog kan jeg godt se, at det at dampe minder lidt om at gå med krykker i stedet for bare at gå. På et tidspunkt vil jeg smide krykkerne, men det er svært, når det nærmest er en hel livsstil. Til at starte med vil jeg lindre bivirkningerne ved at dampe (dehydrering ved at dampe mindre PG) og blive mindre afhængig af nikotin ved at nedsætte den almindelige dosis.

Nu sidder jeg og tænker over, hvad der skulle til før, at Eminem fik den store succes. Ved hans første album Infinite i 96 prøvede han at lyde kommerciel og få sine sange spillet i radioen, men det mislykkedes fuldstændig. I et interview har han sagt: “When I stopped giving a fuck, everybody began to give a fuck” … dét i forbindelse med, at han bare kastede sig ud i at rappe om hvad han ville og hvordan han ville. Der er noget tegneserie-agtigt over hans alterego Slim Shady og mange af hans sange. Humoren er tydelig, men også der findes også en voldsom fantasi, der ikke bare kommer til udtryk i forhold til, hvad hans raps handler om, men også ordvalget, rimene og rytmen. Der er noget virkelig legesygt over hans bedste sange, der virker ret fængende og inspirerende. Så måske er lektionen, at man ikke skal PRØVE at skrive gode raps (eller digte), men give efter for det, man rummer i sig. Hvis man er tegneserie-agtig, er det KUN en fordel: Let it all hang out!

Enten kan man prøve at gøre det, man er bedst til, og lade det være drivværket i forhold til sin kreativitet, eller så skal man arbejde på sine svagheder. Eller begge dele sideløbende. Det er ikke rigtig til at sige. På nuværende tidspunkt går jeg rundt i en tilstand af ikke rigtig at føle mig inspireret. Der kommer ikke så mange nye ideer eller digte frem, fordi jeg tænker over, hvordan jeg kan gøre tingene anderledes. På Gladiatorskolen har jeg fået at vide af min lærer, Mette, at det nok er et meget godt sted at befinde mig, da det kan være tegn på transformation. Men nu og her er det ikke særlig sjovt, da jeg hverken kan gå til højre eller venstre, men befinder mig det samme sted. Hele tiden. Måske er det en af grundene til, at jeg begyndte at høre Eminem igen. For at vende tilbage til noget tidligere, af nostalgiske årsager. Men også at lave om på mine rygevæsker (originalt tænkte jeg først at lave om på sammensætningen af PG og VG om tre-fire måneder, men det er bedre at komme i gang NU!). Der kommer et nyt nummer af F&F en af de kommende dage. Det ville være godt at få skudt et nyt F&F-år i gang, men jeg føler mig en anelse tøvende.

Nu vil jeg slutte af med nogle flere billeder af katte. Hav det awesome! :

maxresdefault3maxresdefault2maxresdefault1

30. januar 2017 kl. 01:09

170103: Strukturelle ændringer til Forventning & Forvirring

Jeg har på det seneste overvejet at lave nogle grundlæggende ændringer til Forventning & Forvirring. Mest som et eksperiment (og hvis F&F er noget, må det være eksperimenterende, dét må jeg huske mig selv på!) for at se, hvad virkningerne ville være. I stedet for at have som mål at lægge et nummer ud hver 14. dag, vil jeg begrænse mig til kun at lægge ét nummer ud om måneden. Gerne den første tirsdag som publiceringsdag, men det kan sagtens variere. Der er også regler til undtagelsen, men det vil jeg komme ind på senere.

Før jeg lancerede F&F tilbage i januar 2014, var min skriveproces ét stort kaos. Jeg skrev i gennemsnit 60 sider om måneden, men havde ikke rigtig nogen vaner med at gå tilbage og genlæse og rette det, jeg havde skrevet. På den måde voksede tekstmassen på en fuldstændig uoverskuelig måde, og rigtig mange fine udkast til digte og digte, der bare manglede det sidste, gik tabt. Jeg har stadig ikke taget mig sammen til at vende tilbage til alle de udkast, jeg skrev i årene 2011-13, selvom jeg har gjort enkelte forsøg. Derfor var det virkelig forfriskende med F&F, der, som projekt betragtet, kræver en langt større disciplin med at genlæse og rette de tekster, jeg har skrevet inden for de seneste to uger. Samtidig har det været en god motivator til at sætte mig ned og få skrevet en masse nyt, fordi der hele tiden har været en deadline lige foran mig. Der har været NO TIME TO EXPLAIN: Bare skrive en masse nye digte, så jeg kan lægge næste nummer af F&F ud i tide!
Men min situation anno 2017 er ikke den samme som i starten af 2014. Dengang var det vigtigt at få mig selv til at læse og rette det, jeg havde skrevet, imens selve skriveprocessen flød uden de store hindringer. Men efterhånden kan det godt føles en smule unødvendigt at tvinge mig selv til at skrive det ene og det andet bare fordi, at der er en deadline på F&F. Det er først på det seneste, at jeg har lagt mærke til det, og derfor har det ikke rigtig været problematisk for projektet indtil videre, men det handler om at agere med rettidig omhu, og da vi alligevel står over for et splinternyt år, virker det oplagt at implementere ændringerne med det samme. Også for at se, hvad der så sker med projektet; er det en forbedring eller en forværring? Der er kun én måde at finde ud af det på: Ved at springe ud i det og hullahopdanse!
Målet er, at jeg kun vil skrive, når det føles nødvendigt. Når jeg kan mærke, at nogle digte presser sig på og ønsker at komme til udtryk. På en måde har jeg vænnet mig til hele tiden at skrive, fordi der jo gerne skal være et nyt nummer af F&F tilgængelig inden for 14 dage, og hvis jeg misser min egen deadline, kan jeg godt få lidt dårlig samvittighed. Men dette ydre pres som F&F skaber, ødelægger på en måde den naturlige inspiration, fordi jeg ikke får tid og ro til at lade digtene dukke op af sig selv. Jeg jager dem for meget frem, og jeg har heller ikke nok tid til rigtig at arbejde med den enkelte idé, den enkelte tekst.
Så det handler om at skrive mere ud fra en følelse af nødvendighed, men også at have mere tid til at læse.
Jeg har sat en stol og en lampe ind i mit walk-in-closet som jeg fra nu af vil bruge som læseværelse. For det meste bliver jeg distraheret af at læse i min seng, da jeg er alt for tæt på min computer, og så kan jeg sjældent modstå fristelsen af lige at skulle tjekke et eller andet på min mail eller andet (selvom der ærlig talt aldrig sker en skid, har jeg sådan en underlig trang til liiige at tjekke, og det er røvirriterende!). Men nu skal jeg altså sidde inde i mit walk-in-closet og løse livets gåder. Med en bog i hånden.
Jeg trænger også til nye input. På det seneste har jeg skrevet langt mere, end jeg har læst, og det er ofte gennem læsningen, at de nye ideer til, hvordan digtningen kan gribes an, dukker op. Ellers kan det hurtigt blive til en form for skriftlig indavl, hvor jeg mere skriver ud fra rutinen og de greb, der “plejer at virke”, i stedet for at prøve noget nyt.
Derfor er det mit mål i 2017 (og årene frem) at læse langt mere, skrive mere ud fra en følelse af nødvendighed end af et ydre pres, tage mere ud ad døren, se nye steder, møde nye mennesker, og finde ny inspiration og kun lægge et enkelt nummer af F&F ud om måneden. Målet er stadig, at der skal være mindst 10 – 15 digte hver gang, men da jeg vil lægge halvt så mange numre ud, vil den enkelte publicering blive dobbelt så god! Hvert fald teoretisk set!
Men som sagt vil der også være undtagelser til reglen. F.eks. hvis jeg kan se, at jeg har digte nok til et nummer, men også nogle til overs, f.x. 5-7 stykker. Så kunne jeg genoptage en afgrening af F&F, der hedder at invitere andre skrivende med om bord på nogle af numrene. Tidligere har jeg inviteret Poul Lyngaard Damgaard og Mads Gram til at deltage, og netop det gad jeg gerne gøre mere ud af her i 2017 (og frem!). Så kan vi dele nummeret op på midten og have 5-7 digte med hver.
En anden undtagelse (jeg umiddelbart kommer i tanke om, men måske opfinder jeg flere løbende) er, hvis jeg føler mig helt vildt inspireret til at skrive en helvedes masse digte i løbet af f.eks. en måned. I juni 2016 havde jeg sådan en fantastisk skriveperiode, hvor jeg skrev én times digte om dagen og lagde ét nummer af F&F ud hver tirsdag. Det føltes som en dybdeboring i underbevidstheden, og faktisk udgjorde digte fra netop den måned over 20% af min samling Væk Søvngængerne. Så hvis det er gavnligt at skrive meget og lægge et nummer af F&F ud hver tirsdag, skal jeg selvfølgelig ikke afholde mig fra det. Men på den anden side er det jo ikke hver måned, at lynet slår ned med sådan en høj regelmæssighed. Lysten skal drive værket! Og lige nu er jeg meget oppe at køre over at skulle læse meget mere og tage en slapper med skriften. Jeg tror, at det kan være sundt for mig at gribe selve skrivningen an på en lidt anden måde. Og så må vi ellers evaluere i løbet af året, hvordan disse nye tiltag kommer til at have effekt.

Derfor er planen, at jeg vil lægge 12 numre af F&F ud i år. Det første kommer på et tidspunkt her i januar, og ellers er målet, at hvert nummer skal offentliggøres den første tirsdag hver måned, but results may vary. F.eks. hvis jeg pludselig får lyst til at skrive en helvedes masse, så skal der også være plads til det: MEN NØDVENDIGHEDEN FØRST! Og så håber jeg ellers, at jeg kan invitere nogle andre digtere til at bidrage til projektet. Det ville være meget spændende! Et frisk pust! Et nyt år! A new hope! The force awakens!

Ellers vil jeg bare ønske jer alle GLÆDELIG BAGJUL OG GODT NYTÅR! Det bliver et spændende år, hvor vi forhåbentlig kommer til at udfordre os selv, så vi kan komme videre med det, vi drømmer om. Der er ingen tid til at stå spøgelsesstille, men bevæge sig frem mod lyset og gennem det – helt ind i det søde liv! VI SES!

3. januar 2017 kl. 18:42